renovere-gammelt-badevarelse.jpg

Renovering af gammelt badeværelse

Har du et gammelt badeværelse, som du ønsker at renovere? Renovering af badeværelse kan være mere omfattende, end du måske tror, og der er en del ting, som du bør tage højde for. Her følger gode råd fra re:member, som du bør være opmærksom på ved renovering af badeværelse.

De fleste ved, at det er både dyrt og tidskrævende med renovering af badeværelse, men der findes desværre ikke nogen smutveje. Uanset om du bor i et gammelt hus eller en etageejendom af ældre dato, vil modernisering af badeværelset være en stor opgave.

Foruden at vælge design og udseende til dit nye badeværelse, er der flere ting, som du skal være opmærksom på ved renovering af badeværelse. Det er de usynlige detaljer, som er vigtigst – nemlig det der sker bag fliserne.

Renovering af et gammelt badeværelse

Inden du går i gang med renovering af et gammelt badeværelse, er det god idé at bede en fagmand om at tjekke for eventuelle utætheder. Der er ifølge Bolius (Boligejernes Videncenter) i de seneste år kommet nye lovkrav til vandtætning som udtryk for, at de ældre udførelsesmetoder ikke altid er gode nok.

Utætheder kan resultere i fugtskader, og er dette sket over en længere periode, som det ofte er tilfældet på badeværelser af ældre dato, bør der foretages en svampeundersøgelse for at få konstateret, om der er opstået trænedbrydende svamp.

Fugtskader kan ligeledes skyldes utætheder i skjulte rør. Der er flere måder at konstatere utætheder på, såsom stigning i vand- eller energiforbrug eller fugtige overflader i rummet, på trods af grundig udluftning. Det kræver dog trykprøvning af anlæg for at konstatere utætheder i rør, og dette skal udføres af en autoriseret vvs-mand.

Hav dokumentationen i orden

Tjek af utætheder kan spare dig for mange penge i det lange løb. Sørg for at dokumentere både tjek af fagmand samt efterfølgende renovering, da det fungerer som garanti for, at arbejdet er i orden, og deres forsikring dækker alvorlige mangler eller fejl – nu og i fremtiden.

Naturlig slitage og levetid på afløbs- og nedløbsrør, toilet og vaskemaskine kan også forvolde utætheder og bør udskiftes, før de er årsag til en vandskade.

Det er anbefalingsværdigt at gennemføre en afleveringsforretning dvs. gennemgang af renovering for fejl og mangler med håndværkerne, inden rummet tages i brug, og risikoen for mangler dermed overføres til dig. Vær især opmærksom på membraner, da fejl ved membraner næsten uden undtagelser forårsager fugtskader.

Hvis du bor i en etageejendom, har du pligt til at udskifte nedløbsrør, da det deles med din nabo.

Dette bør du skifte ud

Har du et gammelt badeværelse med kobberrør i væggene, bør disse fjernes og udskiftes med moderne rør. Kobberrør ruster mere end andre rør og kan forårsage vandlækage grundet korrosion og tæring.

Hvis der er behov for udskiftning af rør i forbindelse med renovering af badeværelse, vil det naturligvis koste mere, men til gengæld er du sikret et badeværelse, som vil fungere i lang tid fremover. Prisen for renovering af et gammelt badeværelse er nogenlunde den samme som for renovering af et lille badeværelse.

Varmerør har en ligeledes en begrænset levetid, og sammen med vandrør er de skyld i de dyreste skader, idet de har omfattede følgeskader.

Den rette hjælp til renovering af badeværelse

Du kan renovere dit vådrum selv, men det er på eget ansvar, og din husforsikring vil ikke dække skader. Det er bedre at overlade arbejdet til autoriserede håndværkere og undgå ubehagelige overraskelser. Der er dog nogle ting, som du selv kan gøre i forbindelse med renovering af badeværelset, såsom nedrivning af det gamle badeværelse.

Hvis en håndværker udfører arbejdet, vil deres forsikring dække eventuelle skader.

Mangler du finansiering til renovering af badeværelse?

Med forbrugslån fra re:member kan du låne fra 10.000 til 250.000 kroner. Du kan selv vælge, om du vil låne til et helt nyt badeværelse eller til at få fikset nogle småting på dit gamle badeværelse, og der stilles ikke krav til sikkerhed. Brug låneberegneren til at se, hvor meget det koster at låne, eller søg om et forbrugslån, og se, hvor meget du får bevilget.

Ved et samlet kreditbeløb på 250.000 kr. over 7 år med variabel debitorrente 7,55 % – 24,91 %, er den månedlige ydelse 3.815 kr. – 5.933 kr. De samlede omkostninger udgør 70.419 kr. – 248.394 kr. ÅOP udgør 7,59 % – 24,97 %. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 320.419 kr. – 498.394 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.