Tips til renovering af et lille badeværelse
Små rum kræver smarte indretningsløsninger for at udnytte pladsen bedst muligt – det gælder især et lille badeværelse. Her følger en oversigt over, hvad du bør overveje, når du skal renovere et lille badeværelse.
Et lille badeværelse skal rumme mange ting – opbevaringsplads, håndvask, bad, toilet og vaskemaskine. Med lidt plads kan du stå overfor en udfordring, men med smarte og kreative løsninger kan du få et badeværelse, som passer til dine ønsker og behov.
Lad dig inspirere af tips fra re:member til renovering af små badeværelser.
Kreative løsninger til et lille badeværelse
Der findes et væld af muligheder for at maksimere pladsen på små badeværelser. Rådfør dig med fagfolk, og få gode råd og vejledning til, hvad der passer bedst til netop dit badeværelse.
På Mad og Boligs hjemmeside kan du finde idéer til et lille badeværelse. For eksempel kan du i forbindelse med en renovering installere en hjørnevask. De fylder mindre end andre håndvaske og gør brug af plads i rummet, som ellers er svær at anvende. Et andet sted, som ofte er uudnyttet, er pladsen over toilettet. Du kan bruge pladsen til små hylder eller en plakat, som giver rummet kant og personlighed.
Smarte tips til at opnå større rumfølelse
Når du skal renovere et lille badeværelse, skal det ikke blot være funktionelt, men også se godt ud. Hvis du holder indretningen i en enkel stil og sørger for ikke at fylde rummet med ting, vil det fremstå mindre rodet. Dertil findes en række smarte tips, som du måske ikke kender til.
Du kan for eksempel købe en brusebadsdør, der foldes til siden, når den ikke bruges, og dermed spare plads. Det er generelt en god idé at udnytte plads i højden for at få mere opbevaringsplads i rummet.
Mad og Bolig foreslår desuden, at du udskifter det sædvanlige badeværelsesspejl med et stort spejl, da det får rummet til at virke større.
Små badeværelser virker desuden større og mere luftige med lyse farver. Hvis du vælger fliser, gulv og opbevaring i forskellige lyse toner, vil det også øge fornemmelsen af god plads – og hvis du kombinerer det med god belysning, vil dit badeværelset virke rummeligt.
Udgifter i forbindelse med renovering af lille et badeværelse
Det er godt at have en idé om farver, design, materialer og udseende, inden du kontakter den eller de håndværkere, som skal tage sig af hovedparten af arbejdet. Derved undgår du at betale en håndværker for idéer og løsninger og sparer tid. Husk, at få et fast tilbud af håndværkerne for at undgå problemer senere hen.
Det er ikke nødvendigvis meget billigere at forny et lille badeværelse i forhold til for eksempelvis renovering af et gammelt badeværelse.
I Bolius’ artikel ’Køreplan for nyt badeværelse’ skriver de, at et nyt badeværelse er dyrt og kompliceret i betragtning af, hvor få kvadratmeter det drejer sig om. Det skyldes primært, at der er skrappe krav til både materialer og udførelse.
Selvom du mener, at du kan renovere dit lille badeværelse selv, er det vigtigt at gøre sig klart, at store dele af arbejdet skal udføres af en autoriseret håndværker. Se her hvilke el- og vvs-opgaver, du kan udføre selv.
Det er desuden vigtigt, at du beholder både tilbud, hvori det udførte arbejde er beskrevet i detaljer, samt regninger fra håndværkerne, der fungerer som garanti for, at arbejdet er i orden, og deres forsikring dækker alvorlige mangler eller fejl – nu og i fremtiden.
Mangler du finansiering til renovering af badeværelset?
Med re:member forbrugslån kan du låne fra 10.000 til 250.000 kroner. Du kan selv vælge, om du vil låne til et helt nyt badeværelse eller til at få fikset nogle småting, og der stilles ikke krav til sikkerhed. Brug låneberegneren til at se, hvor meget det koster at låne, eller søg om et forbrugslån, og se, hvor meget du får bevilget.
Ved et samlet kreditbeløb på 250.000 kr. over 7 år med variabel debitorrente 7,55 % – 24,91 %, er den månedlige ydelse 3.815 kr. – 5.933 kr. De samlede omkostninger udgør 70.419 kr. – 248.394 kr. ÅOP udgør 7,59 % – 24,97 %. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 320.419 kr. – 498.394 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.