Spørgsmål og svar knyttet til coronavirus

Jeg har købt en rejse eller billet til et arrangement med mit re:member Mastercard. Hvad har jeg af muligheder?

Afbestilling eller ombooking

Hver rejse- og eventarrangør har deres egne betingelser og regler for ombooking og afbestilling. Mange arrangører (både rejse og event) har dog forlænget deres frist for ombooking og deres fortrydelsesret ud over deres standardvilkår. Det er dog altid vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvilke regler gælder for ombooking og ændring af rejser og arrangementer, og hvor lang tid inden afrejse eller arrangement start, du kan foretage ændringer.

forbrug.dk finder du også information om dine rettigheder som kunde, og hvordan du skal forholde dig, hvis dit fly, rejse eller arrangement er aflyst. Kontakt arrangøren, hvis du har spørgsmål om ombooking eller tilbagebetaling.

 

Rejseforsikring Basis (tilknyttet alle med et re:member Mastercard)

Afbestillingsforsikring dækker aflysning på grund af sygdom, ulykke eller dødsfald, som omfatter den forsikrede eller nære slægtninge. Afrejse, som forhindres af andre omstændigheder, såsom myndigheders anbefalinger mod rejser til destinationer berørt af COVID-19 (coronavirus) eller lande med indrejseforbud, er ikke dækket af afbestillingsforsikringen.  Du finder betingelserne for Rejseforsikring Basis her.

Har du tilkøbt Rejseforsikring Plus til dit re:member Mastercard finder du betingelserne her. Du kan også finde information på https://www.europaeiske.dk/privat/artikler/corona-virus/. Europæiske er re:member Mastercards forsikringsleverandør.


Jeg har fået aflyst en rejse eller et event på grund af coronavirus

Har du fået aflyst en flyrejse, pakkerejse, event eller lignende, skal du i første omgang kontakte den virksomhed, produktet er købt hos, for at kræve tilbagebetaling. For at re:member kan vurdere, om du har ret til at få pengene refunderet, skal du kunne dokumentere, at virksomheden har nægtet dig erstatning. Sørg også for at gemme al kommunikation mellem dig og virksomheden. Tænk på, at virksomhederne oplever et stort pres for tiden, og at der derfor kan gå længere tid end normalt, inden de vender tilbage til dig.

Du finder mere information om tilbagebetaling og hvordan du gør indsigelse her

 

Jeg kan ikke betale min faktura

Hvis du befinder dig i en situation, hvor du helt eller delvist mister din indkomst, som gør, at du har svært ved at betale, så vil vi gøre vores bedste for at finde en løsning sammen med dig, så du ikke ender i et rykkerforløb. Kontakt kundeservice på telefon +45 33 42 37 20.

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 9:00 – 16:00

 

Hvordan kommer jeg i kontakt med kundeservice?

Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 9:00 – 16:00 på telefon +45 33 42 37 20. Du kan også finde svar på mange spørgsmål om din konto via re:member app og Netbank.

 

Jeg har ikke appen

Du kan hente appen via App store eller Google Play.

 

Hvordan får jeg adgang til re:member Netbank?

Du logger på re:member Netbank med dit NemID via remember.dk

 

Har du ikke NemID?

Kontakt din bank, hvis du ønsker at få tilsendt et NemID, eller bestil et på NemIDs egen hjemmeside. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig mandag til fredag fra 9.00 til 16.00.