Værd at vide om at låne på kredit

Hvordan er det lige med at låne på kredit? Kort fortalt er kredit nogle penge, som andre stiller til rådighed for dig. Det kan være en bank, en låneudbyder, et familiemedlem eller for den sags skyld et realkreditinstitut, hvis vi taler om kreditter i den store størrelsesorden, der skal bruges til at finansiere en bolig. Når man får låne på kredit, sker det ud fra en vurdering af, om man er i stand til at betale pengene tilbage til banken, låneudbyderen eller familiemedlemmet. Kreditten indebærer nemlig en risiko for den, der yder den. Derfor kræver det ofte en form for sikkerhed, som kan være en garanti fra en kautionist eller sikkerhed i en bolig eller en bil.

Hvad er et kreditlån?

Et kreditlån er et lån, du kan få mod at stille sikkerhed i for eksempel bilen, båden eller boligen. Når din bank eller låneudbyder har fået denne form for sikkerhed, mindsker det risikoen ved at låne penge ud. Hvis du ikke kan betale tilbage, kan långiveren gøre krav på det, du har brugt som sikkerhed. Er det for eksempel en bil, har långiveren ret til at sælge bilen som en erstatning for lånet, hvis du af den ene eller anden grund ikke kan betale pengene tilbage.

Man kan også få kredit på et køb

Den mest almindelige form for kredit, som de fleste kender, er at få kredit på et bestemt køb. Når man køber større ting – det kan være møbler, elektronik eller lignende – kan butikken yde kredit på købet, så du betaler det tilbage i mindre bidder. I lighed med et kreditlån sker der også her en afvejning af sikkerhed, og kreditten vil typisk koste dig nogle penge i form af renter på kreditten. Her kan betingelserne variere meget.

Hvordan ansøger jeg om kredit?

Uanset, om det gælder et kreditlån eller kredit på et køb, kræver det ofte noget papirarbejde og en form for godkendelse at få kreditten i hus. Man kan sige, at det altid er et spørgsmål om tillid, når der skal ydes en kredit, men at den tillid har lidt fastere grund under fødderne, når der stilles en garanti. Du kan ansøge om en kredit i din bank ved at tage et møde med din bankrådgiver, hvorefter der foregår sagsbehandling og en vurdering. Det kan tage tid, hvilket kan være et irritationsmoment, hvis pengebehovet er akut. Andre låneudbydere kan tilbyde en online ansøgningsproces, der kan tage fra kort tid til flere dage. Derudover er der naturligvis mulighed for at få en kredit eller et lån uden sikkerhed, men det vil typisk foregå under nogle helt andre betingelser og med andre omkostninger på lånet.

Hvem kan få låne på kredit?

Som skrevet i indledningen, så er kredit et spørgsmål om tillid. Når det gælder lån, taler man derfor om kreditværdighed. Det vil sige en vurdering af, om du som låntager er i stand til at betale lånet tilbage. Har du ikke mange og meget store lån, er du ikke opført i RKI som dårlig betaler, og har du en fornuftig indtægt, har du gode muligheder for at få en kredit. Det er dog altid værd at se meget nøje på betingelserne for at få en kredit eller optage et kreditlån. De kan variere meget, og der kan også være forskel på, om du kan fx kan betale lånet ud før tid uden ekstra omkostninger.

Du kan også overveje et re:member forbrugslån i stedet for et kreditlån

Hos re:member tilbyder vi ikke kreditlån, men du kan overveje et re:member forbrugslån i stedet for. Hos re:member kan du optage et forbrugslån uden sikkerhed i form af private ejendele. Dit forbrugslån kan du bruge til lige præcis det, du ønsker, og det er fleksibelt med hensyn til løbetid og tilbagebetaling. Er der slet ingen betingelser? Jo, du skal være fyldt 18 år, være ’en god betaler’ og have en fast indtægt. Opfylder du de tre betingelser, kan du ansøge om et forbrugslån online via vores website.

 

Ansøg om re:member forbrugslån her

Ved et samlet kreditbeløb på 250.000 kr. over 7 år med variabel debitorrente 7,18 % – 24,91%, er den månedlige ydelse 3.772 kr. – 5.933 kr. De samlede omkostninger udgør 66.813 kr. – 248.394 kr. ÅOP udgør 7,22 % – 24,97%. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 316.813 kr. – 498.394 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.