Ansøgning om forbrugslån

Hvem kan søge om et lån?

For at søge om re:member lån skal du være over 18 år, have en fast indtægt og derudover forudsætter en godkendelse, at der ikke findes betalingsanmærkninger i dit navn. Dette er mindstekravene, derudover foretager vi en individuel kreditvurdering af dig i forhold til behandlingen af din ansøgning.  

 

Hvor meget kan jeg låne?

Med re:member lån kan du låne fra 10.000 til 250.000 kr. Dit lånebeløb er baseret på en individuel kreditvurdering. 

 

Hvorfor har jeg modtaget et tilbud på et andet beløb, end det jeg har søgt om?

I nogle tilfælde kan vi ikke tilbyde det beløb, du ønsker at låne. Dette har med den individuelle kreditvurdering at gøre. Hvis det ikke er muligt for os at tilbyde det lån, der er ansøgt om, ser vi på muligheder for, hvad vi er i stand til at tilbyde. Du vælger selv, om du vil tage imod dette tilbud.

 

Skal jeg stille sikkerhed/kautionist for lånet?

Nej, det behøver du ikke. re:member forbrugslån er et usikret lån, hvor dette ikke er nødvendigt for at få bevilget et forbrugslån hos os. Det er en personlig kreditvurdering, som bestemmer, om du får godkendt dit forbrugslån, og sikkerhedsstillelse vil dermed ikke påvirke, om din ansøgning bliver godkendt eller ej.

 

Hvad er kreditvurdering, og hvorfor skal I lave dette på mig?

Kreditvurdering er en af de metoder, vi benytter for at vurdere kundens betalingsevne. Metoden benytter statistik og er baseret på ansøgningsdata, data fra kreditbureauer samt tidligere/nuværende betalingshistorik.

 

Hvor lang tid går der, før jeg får svar på min ansøgning?

Du får svar med det samme, om din ansøgning er godkendt, afslået eller om vi har brug for yderligere information fra dig. I nogle tilfælde kan det tage en til tre hverdage, men som regel får du svar med det samme.

 

Hvornår kan jeg forvente, at pengene står på min konto?

Du har pengene på din konto i løbet af to-tre hverdage, efter du har underskrevet låneaftalen. Udbetalingen sker altid til din NemKonto.

 

Kan jeg få lånet udbetalt på anden måde end til NemKonto?

Nej. Lånet udbetales altid til NemKonto. Vi udbetaler aldrig pr. check eller til øvrige bankkonti.

 

Kan jeg have en medansøger?

Ja, du kan godt have en medansøger på re:member forbrugslån. En medansøger kan være med til at øge din mulighed for at blive godkendt til et lån.

 

Skal jeg oplyse formålet med lånet?

Du bestemmer selv, hvad du vil bruge pengene på. Hvidvaskningsloven kræver dog, at vi indhenter oplysninger om formålet, og vi beder dig derfor om at opgive dette på ansøgningsskemaet.

 

Hvilken dokumentation vedr. min økonomi har I brug for?

For at din ansøgning kan behandles, har vi brug for dokumentation i forhold til din økonomi dvs. indtægt og gæld. Disse informationer indhenter vi via Skatteforvaltningen, og vi har derfor brug for dit samtykke til dette.

 

Hvorfor har jeg fået et afslag på min ansøgning?

Brug af kreditvurderingsmodellen indebærer en automatisk behandling af din låneansøgning. Behandlingen tager kun hensyn til den information, som er tilgængelig for os, når du ansøger. Hvis du får et afslag på din ansøgning, betyder det ikke nødvendigvis, at du er en dårlig betaler. Et afslag betyder, at vi med vores udlånspraksis og den information, vi har adgang til, desværre ikke kan godkende din ansøgning.