Betalingsfri måned
Med re:member Mastercard har du mulighed for at søge om en betalingsfri måned.
Ansøger du om betalingsfri måned, skal du være opmærksom på, at der fortsat tilskrives renter i den måned, hvor du springer betalingen over. Renterne kommer med på næste måneds faktura. Det er med andre ord kun betalingen af dit forbrug, du udskyder.
Hvad er kravene?
For at søge om betalingsfri måned, skal du kunne sige ja til følgende:
- Jeg har ikke overtræk på kontoen
- Jeg har haft mit re:member Mastercard i mindst 4 måneder
- Jeg har foretaget minimum 4 betalinger af minimumsbeløbet siden jeg fik kortet
Hvordan søger jeg?
Du kan søge om betalingsfri måned ved at logge ind i Netbank eller re:member appen.
Såfremt du er tilmeldt Betalingsservice, gør vi opmærksom på, at du senest d. 7. i måneden kan afvise Betalingsservice i din bank.
Forfaldsdatoen fremgår af dit indbetalingskort. Der bevilges ikke betalingsfri måned, hvis din forfaldsdato allerede er overskredet.
Det er ikke muligt at søge om en betalingsfri måned to måneder i træk, og du kan maksimalt have 2 betalingsfri måneder over en 12 måneders periode.
Spørgsmål?
Du er velkommen til at ringe til os på telefon 33 42 37 20, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om betalingsfri måned.