Hvad er Swift/BIC-kode?
Vi sender ikke længere kontanter til hinanden og da slet ikke på tværs af grænserne. Alle pengeoverførsler foregår digitalt. Og så nytter det ikke noget med en adresse på en bank, der hedder Nørregade 47, Hauptstrasse 21 eller South Harbour Road 77.
Transaktioner kræver i dag en digital kode, som er unik for den enkelte bank, og til det formål har vi et system, der hedder BIC- eller SWIFT-koder.
En BIC-kode – hvad er det?
BIC-koden er populært sagt den digitale adresse på banken. BIC og SWIFT dækker over det samme, så i det følgende skriver vi udelukkende BIC-kode for nemheds skyld. SWIFT blev brugt tidligere, men er i dag i praksis udfaset.
Brugen af BIC-koder er ikke begrænset til Norden eller Europa, men gælder i hele verden. Det er med til at forebygge misforståelser, og det sikrer, at pengene lander i den rette bank og i den rette afdeling. Har du købt en vare på eBay i Italien og skal overføre pengene, skal du bruge sælgerens BIC-kode og IBAN-nummer.
Hvad består en BIC-kode af?
Som nævnt er BIC-koden den måde, som banker identificerer hinanden på. BIC betyder Bank Identifier Code og består af 8-11 tegn. De første fire bogstaver er banken, dernæst følger en landekode og endelig en kode for den pågældende afdeling eller kontor. BIC-koden for en afdeling i Jyske Bank kan fx hedde JYBADKKK.
Hvor finder jeg BIC-koden til min bank?
Der er intet hemmeligt ved bankernes BIC-koder, for de kan ikke anvendes til noget uden et kontonummer – heller ikke til svindel. De vil derfor typisk fremgå af pengeinstitutternes hjemmesider og også ofte være anført på kontoudtog og på netbanker eller lignende.
Skal du overføre eller modtage penge i forbindelse med en udenlandsk handel som fx et køb på en webshop, skal du udover BIC-koden på banken også bruge IBAN-nummeret, der identificerer den enkelte konto. Det kan du læse mere om her.
Vores Swift/BIC-kode er: SYBKDK22
Vores IBAN-nr. er: DK1980720001065177 (husk at påfør dit kundenummer i kommentarfelt samt navn på modtager)