Faktura og betaling

Vælg venligst et spørgsmål herunder:

re:member Mastercard

Forbrugslån

FlexKredit

 

re:member Mastercard

Hvordan betaler jeg fakturaen?

Du kan betale forbruget på dit re:member kort på flere måder.

Via indbetalingskort, via betalingsservice.

 

Via indbetalingskort

Du kan altid få et Indbetalingskort, som du kan betale på traditionel vis.

Ved betaling via indbetalingskort vil beløbsfeltet være udfyldt med din minimumsbetaling (2,5 % af det skyldige beløb, dog min 100 kr.) Hvis du ønsker at indbetale et større beløb, kan du strege det fortrykte beløb ud, og skrive det ønskede.

Bemærk, at det koster 25 kr. i gebyr for udsendelse af indbetalingskort.

 

Via betalingsservice

Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, har du mulighed for at vælge minimumsbeløbet på 2,5 % (dog min 100 kr.), 25 %, 50 % eller 100 % som vil blive trukket ved betaling. Du har mulighed for at ændre dit afdrag eller betale et fast beløb via Netbank, eller ved at kontakte os på 33 42 37 20, så hjælper vi dig.

Kontakt re:member kort, når du har modtaget din første faktura. Når du vælger at betale via Betalingsservice, vil din regning altid forfalde på din nuværende betalingsdato, og så koster det 0 kr.

Tilmeld dig Betalingsservice her eller direkte i Netbank.

Yderligere betaling kan ske ved at benytte en unik OCR streng, som du finder i Netbank.

 

Hvor ofte modtager jeg en faktura?

Du modtager kun en faktura, hvis der har været bevægelser på din konto. Du modtager faktura en gang om måneden, hvis du har udnyttet kreditten. Fakturaen indeholder alle overførelser, som du har foretaget i løbet af faktura måneden, hvis du har udnyttet kreditten. Har du f.eks. forfald den 1. februar, vil hele dit forbrug for måneden før (f.eks. januar) komme med på fakturaen.

 

Kan jeg ændre det månedlige tilbagebetalingsbeløb?

Ja, det kan du. Du kan enten ringe til re:member kort på 33 42 37 20 eller logge ind i Netbanken, hvor du kan fremsende en forespørgsel om, at få ændret din betalingsrate.

Når du ændrer raten vil det træde i kraft hurtigst muligt - vi gør dog opmærksom på, at fakturaen udskrives 3 uger før forfaldsdato, så din ændring vil først slå igennem til den næstkommende faktura.

 

Automatisk udbetaling af tilgodehavende beløb på dit Mastercard

Fra og med 7.april 2019 indfører vi automatisk tilbagebetaling af tilgodehavende, som vores kunder har stående på sin kreditkortkonto. Beløbet bliver tilbagebetalt til din Nemkonto. Dette gælder for beløb, hvor den positive saldo er over 1.000 DKK.

Målet er at gøre vores kunders hverdag lettere ved at tilbyde smarte og fleksible betalings- og finansieringsløsninger på en ansvarlig måde. EnterCard er et kreditkortselskab og ikke en bank. Vi har derfor ikke mulighed for at have indestående på vores kunders kreditkortkonti. Vi anbefaler vores kunder at søge om en forhøjelse af kreditgrænsen, hvis der skal gøres større køb.

Tag gerne kontakt til os, hvis du har spørgsmål.

 

Kan jeg ansøge om en betalingsfri måned?

Ja. Det er vigtigt, at din ansøgning om betalingsfri måned er os i hænde senest 4 bankdage før din fakturas forfaldsdato. Modtager du ikke en bekræftelse indenfor få dage, er din anmodning ikke gået igennem, og du bedes kontakte kundeservice pr. telefon.

Ansøger du om betalingsfri måned, skal du være opmærksom på, at der fortsat tilskrives renter i den måned, hvor du springer betalingen over. Renterne kommer med på næste måneds faktura. Det er med andre ord kun betalingen af dit forbrug, du udskyder.

For at søge om betalingsfri måned, skal du kunne sige ja til følgende:

  • Jeg har ikke overtræk på kontoen.
  • Jeg har betalt mine re:member Mastercard regninger til tiden de seneste 6 måneder.

Sådan gør du:

  • Søg om betalingsfri måned ved at logge ind i Netbank
  • Gå ind under menuen 'Spærret kort/Øvrige tjenester'
  • Vælg Betalingsfri måned

Såfremt du er tilmeldt Betalingsservice, gør vi opmærksom på, at du senest d. 7. i måneden kan afvise Betalingsservice i din bank.

Forfaldsdatoen fremgår af dit indbetalingskort. Der bevilges ikke betalingsfri måned, hvis din forfaldsdato allerede er overskredet

 

Forbrugslån

Hvor lang løbetid kan jeg have?

Du kan maks. have 15 års løbetid afhængig af lånestørrelsen. Se sammenhæng mellem lånestørrelser og løbetid her.

 

Kan løbetiden på lånet forlænges?

Nej, ikke ud over de 15 år.

 

Kan jeg vælge forfaldsdato?

Nej. Den 1. er månedlig forfaldsdato.

 

Hvor meget skal jeg betale totalt for lånet?

Beløbet du skal betale afhænger af, hvor meget du låner, hvilken løbetid du vælger samt renten på dit lån. Du finder dette i prislisten, eller du kan benytte vores låneberegner for at se terminen.

Renten er variabel og beregnes af det til enhver tid udestående lånebeløb. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt bagud fra og med udbetalingsdatoen. Nominel rente, årlige omkostninger i procent samt øvrige omkostninger er angivet i de ”Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger”.

Priseksempel

Ved et samlet kreditbeløb på 40.000 kr. over 5 år med variabel debitorrente 7,18 % – 21,88 %, er den månedlige ydelse 797 kr. – 1.067 kr. De samlede omkostninger udgør 7.822 kr. – 23.995 kr. ÅOP udgør 7,51 % – 22,31 %. Det samlede tilbagebetalte beløb udgør 47.822 kr. – 63.995 kr. I beregningen sker tilbagebetalingen via Betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

*) Lånetype d) er baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser (nr. 1203 af 28. september 2010). I beregningen optages lånet dagen efter en rentetilskrivningsdato, alle måneder er lige lange og lånet tilbagebetales ultimo hver måned. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

 

Kan jeg nedbetale al udestående gæld når som helst uden ekstraomkostninger?

Ja, det kan du, og det koster ikke ekstra. Ved at betale hurtigere tilbage vil dine totale låneomkostninger ligeledes reduceres. Tag venligst kontakt til os på telefon 33 42 37 32 for at få oplyst den korrekte saldo.

 

Hvordan foretager jeg en ekstraordinær indbetaling?

Du kan til enhver tid indbetale ekstra på dit lån. Du benytter det samme kontonummer, som du betaler det månedlige afdrag til. Du finder kontonummeret på din faktura eller Betalingsservice oversigt. Foretager du ekstra indbetalinger, vil dette afkorte lånets samlede løbetid. Dit månedlige afdrag vil fortsat være det samme. Du kan kontakte os på telefon 33 42 37 32 for at få oplyst din aktuelle saldo.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale lånet?

Hvis du får problemer med at tilbagebetale lånet, skal du kontakte os hurtigst muligt på telefon 33 42 37 32. Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage kl. 9.00 – 18.00 samt lørdag kl. 10.00 – 14.00. Jo hurtigere du kontakter os, jo bedre mulighed giver det os for at finde den løsning, der passer din økonomi bedst.

 

Påløber der renter, hvis jeg betaler for sent?

Ved for sen betaling tillægges morarenter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Morarenten kan dog ikke være lavere end den aftalte løbende kreditrente.
Långiver kan uden varsel kræve hele lånet indfriet før forfaldstid, hvis:

  • Låntager misligholder betalingsforpligtelsen og stadig ikke har betalt ti dage efter, at Långiver har sendt Låntager et rykkerbrev
  • der indtræder konkurs eller gældssanering, eller indledes anden form for insolvensbehandling af Låntager
  • Låntager udsættes for personlig retsforfølgning i form af udlæg eller arrest
  • Låntager dør, uden at der inden rimelig tid foreligger eller bliver meddelt betryggende sikkerhed for opfyldelse
  • det ud fra Låntagers handlinger og betalingsevne er klart, at kreditten vil blive væsentlig misligholdt, og Låntager ikke stiller betryggende sikkerhed for lånet eller rettidig betaling
  • Låntager ikke på Långivers anmodning oplyser Långiver om økonomiske forhold, herunder indleverer selvangivelse, årsopgørelse og lønsedler
  • Låntager ikke indsender de ID-oplysninger, Långiver beder om
  • Långiver flytter til udlandet og ikke inden fraflytningen træffer aftale med Långiver om lånets videre forløb
  • Långiver har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om lånet

 

Efter skriftligt varsel om misligholdelse af denne aftale, og når betalingsfristen på 10 dage er udløbet, kan Långiver sende lånefordringen til inkasso. Långiver kan kræve, at Låntager betaler rimelige og relevante omkostninger samt gebyrer ved inddrivelsen af gælden.

 

Hvor ofte modtager jeg en faktura?

Du modtager faktura en gang om måneden.

 

FlexKredit

Hvordan betaler jeg fakturaen?

Du kan betale den udnyttede kredit på din Flexkredit konto på flere måder:

  • Via Indbetalingskort

Ved betaling via Inbetalingskort vil beløbsfeltet være blankt, og du kan selv bestemme, om du vil betale hele forbruget eller minimumsbetalingen på 2,5% af saldo, dog minimum 100 kr. Du skal være opmærksom på, at det koster 25 kr. i gebyr for udsendelse af indbetalingskort.

  •  Via Betalingsservice

Hvis du tilmelder dig Betalingsservice, gør vi opmærksom på, at du har mulighed for at vælge minimumsbeløbet på 2,5%, 10%, 25%, 50% eller 100% (dog minimum 100 kr.) som vil blive trukket ved betaling. det koster 0 kr. at betale via Betalingsservice.

Hvis du ønsker at blive tilmeldt Betalingsservice, kan du tilmelde dig her eller direkte i din netbank.

Hvis du ønsker at lave en ekstra indbetaling, kan du kontakte vores kundeservice eller logge på re:member netbank, for at få oplyst hvilket girokortnummer, som du skal indbetale på.

 

Kan jeg ændre det månedlige tilbagebetalingsbeløb?

Ja, du bestemmer helt selv, hvor meget du ønsker at betale tilbage hver måned, dog skal du som minimum betale hvad der svarer til 2,5% af din skyldige saldo (min. 100 kr.).

Den udnyttede kredit kan afdrages som et lån med fast betaling hver måned, dvs. du kan vælge at betale f.eks. 400 kr. eller en procentsats 2,5%, 10%, 25%, 50% og 100% af beløbet fast hver måned. Du bestemmer selv.

Du kan også vælge en fleksibel tilbagebetaling, dvs. at du selv vælger, hvor meget du vil betale tilbage hver måned alt afhængigt af, hvad der passer din økonomi, så længe du betaler minimum 2,5% (min. 100 kr.) tilbage hver måned. Vil du betale af på kreditten før tid, kan du også gøre det.

 

Kan jeg betale på hvilket som helst tidspunkt og ikke kun via Indbetalingskort?

Hvis du ønsker at lave en ekstra indbetaling, kan du kontakte vores kundeservice eller logge på re:member netbank, for at få oplyst hvilket girokortnummer, som du skal indbetale på.

 

Hvor ofte modtager jeg en faktura?

Du modtager kun en faktura, hvis der har været bevægelser på din FlexKredit konto. Du modtager faktura en gang om måneden, hvis du har udnyttet kreditten. Fakturaen indeholder alle overførelser, som du har foretaget i løbet af faktura måneden, hvis du har udnyttet kreditten. Har du f.eks. forfald den 1. februar, vil hele dit forbrug for måneden før (f.eks. januar) komme med på fakturaen.

 

Hvornår begynder renterne at påløbe?

Der tilskrives renter fra den dag det anmodede beløb overføres til din NemKonto, og til det fulde beløb er tilbage betalt. En gang om måneden modtager du en faktura med oversigt over forbrug og saldo.

 

Kan jeg ansøge om betalingsfri måned?

Ja. Det er vigtigt, at din ansøgning om betalingsfri måned er os i hænde senest 4 bankdage før din fakturas forfaldsdato. Modtager du ikke en bekræftelse indenfor få dage, er din anmodning ikke gået igennem, og du bedes kontakte kundeservice pr. telefon.

Ansøger du om betalingsfri måned, skal du være opmærksom på, at der fortsat tilskrives renter i den måned, hvor du springer betalingen over. Renterne kommer med på næste måneds faktura. Det er med andre ord kun betalingen af dit forbrug, du udskyder.

For at søge om betalingsfri måned, skal du kunne sige ja til følgende:

  • Jeg har ikke overtræk på kontoen.
  • Jeg har betalt mine FlexKredit regninger til tiden de seneste 6 måneder.

Sådan gør du:

  • Søg om betalingsfri måned ved at logge ind i Netbank
  • Gå ind under menuen 'Øvrige tjenester'
  • Vælg Betalingsfri måned

Såfremt du er tilmeldt Betalingsservice, gør vi opmærksom på, at du senest d. 7. i måneden kan afvise Betalingsservice i din bank.

Forfaldsdatoen fremgår af dit indbetalingskort. Der bevilges ikke betalingsfri måned, hvis din forfaldsdato allerede er overskredet